Baltic Ring

Workshop: Nordisk samarbejde om reduktion af CO₂
30. august 1999 i København

Bilagssektion

Reduktion af CO₂ i et liberaliseret elmarked, baseret på erfaringerne fra Baltisk Ring studiet og BALTREL

Frank Rasmussen, Elkraft

Det nordiske elmarked

I dag sælges el produceret i landene udenfor Norden til Nordpool i direkte konkurrence med producenter i Norden. Det nordiske elmarked, bestående af Norge, Sverige, Finland og Danmark, er i dag en del af et større elmarked.

Figur 1 Elnettet i det nordiske område, kilde: Nordel, 1.1.1999

Fra Norden er der er elforbindelser til Tyskland, Rusland og fra næste år til Polen. Der forbe-redes endvidere forbindelser fra Finland til Estland og fra Norge til Tyskland/Holland og for-bindelsen fra Finland til Rusland er ved at blive forstærket. Herefter vil Norden kunne im-portere eller eksportere op til 45 TWh/år med landene omkring Norden. Det er mere end el-forbruget i Danmark.

I perioden før liberaliseringen i Norden slog igennem, var alliancer og krydsejerskab sjældent mellem elselskaberne. Elhandlen over landegrænserne fulgte det enkle midtpris princip og foregik mellem de naturlige monopoler i landene. Liberaliseringen startede i Norge i 1992, herefter fulgte Finland i 1995, Sverige i 1996 og Danmark i 1998. Liberaliseringen har dels ført til øget samarbejde via alliancer og krydsejerskab mellem elselskaber og mellem el-, gas- og olieselskaber, dels til øget konkurrence i elmarkedet.

Figur 2 Samarbejdet i 1993

Figur 3 Samarbejdet i 1998

Erfaringerne fra liberaliseringen af det nordiske elmarked har været at

• Samarbejde er afløst af konkurrence
• Kontraktperioderne er blevet kortere
• Kontraktpriserne afspejler markedspriserne
• Regionale prisforskelle er blevet mindre
• Nyt marked for vedvarende energi
• Forventninger til markedspriserne er styrende for beslutninger
• Fortsat nationale subsidier til visse teknologier
• Forskellige miljømål/regulering (kvoter, afgifter, tilskud osv.)
• Forskelle på afgiftsniveauerne i forbrugsleddet
• Netbegrænsninger har i perioder begrænset elhandelen

Udviklingen af det nordiske elmarked har taget mange år og som det fremgår kræver det fortsat udvikling på en række områder, f.eks. med hensyn til miljøregulering. Et andet vigtigt emne vil være at skabe rimelige incitamenter for produktionsselskaberne til at opretholde nødvendig produktionskapacitet, så forsyningssikkerheden kan bevares, selv i en fremtidig situation med mange lukkede anlæg og begrænset produktion fra vandkraften.

I betragtning af at det nordiske elmarked er et resultat af mange års udvikling er det indlysende at udviklingen af et elmarked i Østersøområdet vil lang tid og at det må ske trinvist. Der er mange forhold at tage højde for i denne udvikling. En af de væsentligste udfordringer vil være at skabe harmoniserede regler på miljøområdet.

Miljøregulering i Østersøområdet

Alle lande i Østersøområdet har tilsluttet sig nationale mål for CO₂ reduktioner, men det er kun Danmark der har indført sektorvise begrænsninger for elsektoren. I de fleste lande er det uklart hvordan CO₂ målene skal nås og hvilke virkemidler der skal tages i brug og hvornår. Landene har brug for at indføre harmoniserede virkemidler som dels sikrer at de nationale CO₂ mål nås, dels sikrer at et tiltag i et land ikke skubber problemer over til et andet land.

Figur 4 CO₂ reduktionsmål fra 1990 til 2008/12

På elområdet kan dette optræde hvis der ensidigt indføres CO₂ begrænsninger for elsektoren i ét land. Herved eksporteres problemerne til andre lande og det kan føre til at den samlede emission fra elsektoren i regionen stiger. Den danske CO₂ kvote er et eksempel herpå.

Afgift på 40 kr/ton CO₂ ved overskridelse af kvoten

Figur 5 Den danske CO₂ lov

Den danske CO₂ kvote som træder i kraft næste år, kan ifølge systemanalyser (fodnote 1), få en række konsekvenser regionalt i østersøområdet, nationalt og selskabsmæssigt, hvis den danske CO₂ lovgivning ikke følges op af relevant CO₂ lovgivningen i de andre lande, som sikrer at vilkårene harmoniseres.

Den danske CO₂ kvotelov vil regionalt føre til

• Stigende CO₂ emissioner i Østersøregionen
• At de samlede omkostninger til CO₂ reduktioner kan stige, pga. forskellig CO₂ regulering i landene
• At Norden taber valutaindtægter i forhold til kontinentet, idet udvekslingen mellem Norden og kontinentet ændres mod stigende import fra kontinentet.

Nationalt er konsekvenserne at

• Elproduktionen falder i Danmark og stiger i Tyskland, Polen og Finland.
• Ændringerne sker alene på kulfyrede anlæg
• CO₂ emissionerne falder i Danmark, men stiger mere i de øvrige lande
• Valutabalancen reduceres for Danmark og forøges for Tyskland, Polen og Finland

Selskabsmæssigt vil

• producenter i Tyskland, Polen og Finland få øgede indtægter
• producenter i Danmark vil få reducerede indtægter
• reguleringen medvirke til at ny produktion etableres udenfor Danmark

Eksemplet viser, at indsatsen for at nedbringe CO₂ udledningerne i Norden skal koordineres med indsatsen i landene udenfor Norden. Det kan nævnes, at Finland for et par år siden, havde en CO₂ afgift i produktionsleddet, som gav lignende problemer som ovenfor nævnt. Den blev siden fjernet. Det understreger at markedsmekanismer, som omsættelige CO₂-kvoter, Joint Implementation og miljøafgifter, skal være en integreret del af reguleringen af hele elmarkedet. For Norden er det relevante elmarked mindst Norge, Sverige, Finland, Danmark, Tyskland, Polen, Rusland, Estland, Letland, Litauen og Holland, dvs. de lande som nu eller om få år kan handle i det nordiske elmarked, f.eks. på Nordpool.

Erfaringer fra Baltisk Ring studiet og BALTREL

Samarbejdet i BALTREL (fodnote 2) bygger på en vision fra Baltisk Ring Studiet (fodnote 3) om et elmarked i hele Østersøområdet, hvor miljø og liberalisering går hånd i hånd. Visionen bygger på erfaringerne fra samarbejdsorganisationen Nordel (fodnote 4), som har koordineret de tekniske rammer for elhandelen mellem de nordiske lande siden midten af 1960'erne.

Figur 6 BALTREL samarbejder med myndigheder og andre organisationer

De nordiske lande har haft store fælles fordele ved elhandelen mellem landene og specielt pga. samspillet mellem vandkraften i Norge, Sverige og Finland og de termiske kraftvarmesystemer i bl.a. Danmark. I år med stor nedbør (som i 1990 med ca. 235 TWh) reduceres produktionen på de termiske anlæg og i år med lille nedbør (som i 1970 med ca. 150 TWh) forøges produktionen på de termiske anlæg. Således er Norge helt afhængig af at kunne få elleverancer fra andre lande i tørår og lande som Danmark nyder godt af importmuligheder fra bl.a. Norge i år med stor nedbør.

Resultaterne af Baltisk Ring Studiet blev præsenteret på en pressekonference i forbindelse med Østersørådets møde i Riga i januar 1998. Projektet giver en lang række anbefalinger mht. udvikling af regler og rammer for elmarkederne i Østersøområdet. Derudover blev det konstateret at det er nødvendigt at arbejde videre med en række emner vedrørende

• Koordinerede regler for elmarkedet
  • Elhandel, miljøregler og elsamarbejde
  • Netplanlægning og drift af elsystemerne
• Projekt baseret kvotehandel (Joint Implementation)
  • Regler for økonomisk effektiv allokering af midler til miljøforbedringer i Østersøområdet
• Integreret studie af el- og gassystemerne i Østersøområdet

- samt at fortsætte dialogen med myndigheder og andre, herunder Østersørådet, Nordisk Embedsmandskomite, Myndighedsgrupperne for el, gas, klima og energieffektivitet for norden og Østersøområdet, EU's Baltic Energy Networks Task Force, Baltic Gas, Baltic 21- Energi og BASEC (samarbejde mellem byerne i østersøområdet vedrørende kraftvarme).

I de øvrige østersølande er der kun vandkraft produktion i Letland og Polen. I alle lande i Østersøområdet er der kraftvarmeproduktion og alle lande kan have fordel af eludveksling med andre lande efter samme principper som i Nordel. I Baltisk Ring Studiet blev det beregnet, at såfremt de Baltiske lande indfører samme principper ved eludveksling som findes mellem de nordiske lande, så kan der spares omkring 110 mio. ECU. pr år uden at der skal foretages investeringer. Besparelsen er et resultat af en bedre samlet udnyttelse af produktionsanlæggene i landene. De baltiske lande planlægger nu at indføre et fælles elmarked for de Baltiske lande. Der ligger imidlertid en række udfordringer i at liberalisere elmarkederne - også i de Baltiske lande. Omstillingen kræver en trinvis udvikling, hvor incitamenterne i elmarkedet på kort sigt ikke underminerer en mere langsigtet udvikling af energisystemerne. Det er således vigtigt at myndighederne i Østersølandene sikrer, at den igangværende liberalisering samtidigt giver passende incitamenter i el- og kraftvarmemarkederne, så de nationale mål med hensyn til bl.a. miljø, økonomi og forsyningssikkerhed kan nås – også på længere sigt.

For eksempel bør det sikres at fornuftige kraftvarmesystemer ikke nedbrydes pga. af billig el- og gasimport fra andre lande, såsom Rusland. Elimporten kan underminere kraftvarmesystemerne, hvis elprisen i markedet ikke kan dække produktionsomkostningerne på kraftvarmeanlægget. Gasimport til varmekedler, baseret på gas, kan underminere varmemarkedet for kraftvarmesystemerne, hvis gasprisen i en periode reduceres til et niveau så varmeprisen fra kraftvarmeanlæggene ikke er attraktiv.

Figur 7 Problem for kraftvarmesystemerne ved alternativ varmeforsyning

Et af midlerne til at sikre bedre økonomi ved kraftvarme vil være en fælles miljøregulering i Østersøområdet. Fælles CO₂ afgifter er naturligvis en mulighed, men erfaringerne fra drøftelserne i EU viser at det formentlig vil være svært at opnå enighed herom. Det virker mere sandsynligt at indføre en fælles regulering som baseres på incitamenter, som ikke væsentligt forstyrrer handelsbalancen mellem landene og ikke giver ekstra fordele til eksisterende kernekraft og vandkraft, som oprindeligt blev etableret af andre grunde end CO₂. Joint Implementation er et godt eksempel på en realistisk fælles regulering som sikrer reelle investeringer i CO₂ reduktioner.

I Baltisk Ring Studiet var der en gennemgang af produktionssystemerne i regionen, dvs. Norge, Sverige, Finland, Danmark, Tyskland, Polen, Estland, Letland, Litauen, Hviderusland og den vestlige del af Rusland.

Det kunne konstateres, at potentialet for miljøforbedringer i Østersøområdet er meget stort, og investeringsbehovet i produktionsapparatet, primært til miljøforbedringer, blev opgjort til 60 mia. ECU i perioden 1994-2010.

Langt det største investeringsbehov er i landene udenfor Norden og CO₂ skyggeprisen for disse investeringer er meget lavere end i Norden.

Figur 8 Investeringsbehov i produktionsanlæg i perioden indtil 2010. Kilde: Baltisk Ring Studiet, 1998

Det fører til to anbefalinger

• Regler for elmarkedet, herunder miljøregler, skal vurderes regionalt, nationalt og i forhold til mulighederne for at realisere miljøforbedrende projekter. Det anbefales, at myndighederne og BALTREL løbende drøfter konsekvenserne af ændrede regler og rammer for elmarkedet.
• At Energiministrene i Østersøområdet på mødet i Helsinki i oktober 1999 beslutter at iværksætte en pilotfase for Joint Implementation i Østersøområdet. BALTREL foreslår en dialog med myndighederne og andre om reglerne for JI i pilotfasen.

Østersøområdet som "Testing Ground" for Joint Implementation

Der er mange fordele ved at vælge Østersøområdet som "Testing Ground" for Joint Implementation.

• Man er klar på alle niveauer, dvs. på det politiske, blandt myndighederne og hos selskaberne
• Der er politisk opbakning/vilje til "Testing Ground" i Østersølandene og fra EU jvnf. Benevides på Energiministermødet i Stavanger i dec. 1998
• De nødvendige samarbejdsrelationer mellem myndigheder, selskaber og andre er etableret.
• NIB/NEFCO forbereder sig til at varetage en "Clearinghouse" funktion
• Østersøområdet er overskueligt geografisk og der er mange projektmuligheder
• Der er passende forskelle i CO₂ reduktionsomkostninger - tæt på en forventet fremtidig global markedspris for CO₂
• Det kan fremme et effektiv fungerende elmarked i Østersøregionen hvor marked og miljø hænger sammen.
• JI pilotfasen vil knytte landene sammen før EU optagelse
• Der er en enestående mulighed for at Østersølandene sammen kan præge udviklingen af det globale regelsæt frem til COP6 og efterfølgende møder, bl.a. ved at anvende erfaringerne overfor EU, i de globale klimamøder og i samarbejdet om Prototype Carbon Fund i Verdensbanken.

Figur 9 Deltagerne i PCF er fælles om en fond for investeringer og modtager CO₂ beviser efter det relative indskud i fonden.

BALTREL har besluttet sig for aktivt at medvirke til udviklingen af en pilotfase for JI i Østersøområdet og vil medvirke til forberedelserne af en pilotfase for JI, i tæt dialog med myndighederne, banker og andre som aktivt ønsker at medvirke til denne udvikling.

BALTREL er ved at færdiggøre en statusrapport for Østersøregionen om mål, midler og aktiviteter på CO₂ området, herunder aktuelle JI/CDM projekter. Statusrapporten vil løbende blive opdateret og den vil kunne anvendes som baggrundsmateriale for myndigheder og andre.

BALTREL har udarbejdet et udkast til overordnede principper og regler for en pilotfase for JI i Østersøområdet. Reglerne for JI i pilotfasen bør sikre

• En effektiv allokering af investeringer i reelle CO₂ reduktioner
• Pilotfasen bør sikre at de mest effektive investeringer kan gennemføres.
• Mindst mulig bureaukrati for at fremme effektiviteten af JI projekterne
• JI projekter efter ikke-diskriminerende, fair og gennemskuelige regler
• Klar rollefordeling mellem myndigheder og selskaber
  • Da pilotfasen er en test af JI som det kunne foregå i fremtiden, bør myndighederne koncentrere sig om regler og ramme for JI og overlade projektvalg og implementering til selskaberne.
• Rimelige incitamenter for JI projekter i Østersøområdet i forhold til globale CDM projekter
  • Projekter som gennemføres under CDM (Clean Development Mechanism) kan godskrives fra år 2000 og CDM projekter kan komme i direkte konkurrence med JI projekter i Østersøområdet. Det er væsentligt at sikre, at det samlede incitament til at gennemføre JI projekter i Østersøområdet, står i rimelig sammenhæng med alternative CDM projekter. Ellers risikerer man at industrien primært vil satse på CDM projekter. Det kan f.eks. ske ved at etablere en regional udviklingsfond, som bidrager til projekter i Østersøområdet.
• Sammenhæng mellem kortsigtede incitamenter og en holdbar langsigtet udvikling i Østersøregionen.
  • Reglerne i pilotfasen bør udvikles parallelt med anden regulering af de liberaliserede elmarkeder, så JI projekterne understøtter en fornuftig langsigtet udvikling af energisystemerne i Østersøområdet.
• At såvel små som store JI-projekter kan gennemføres
  • Det kan vise sig nødvendigt, at udvikle meget enkle godkendelsesprincipper for små projekter såsom energibesparelser, for at sikre at de kan gennemføres.
• At reglerne må forberedes i et samarbejde mellem myndigheder, selskaber og andre.
  • Myndigheder, elselskaber og andre potentielle investorer har behov for sammen at drøfte regler og rammer for pilotfasen for at sikre at alle synspunkter drøftes og inddrages i forberedelserne.

Globale initiativer

Elkraft deltager sammen med selskaber og myndigheder fra en række lande om forberedelserne af en Prototype Carbon Fund i Verdensbankens regi, dvs. en fond som kan gennemføre og afprøve JI og CDM på globalt plan.

Deltagerne i arbejdsgruppen for Prototype Carbon Fund omfatter myndigheder og aktører fra følgende lande:

• Sverige (myndigheder og Vattenfall)
• Finland (myndigheder og Fortum)
• Norge (myndigheder, Statoil og Naturkraft)
• Danmark (Elkraft)
• Holland (myndigheder og Holderbank)
• Japan (myndigheder og TEPCO)
• Canada (myndighederne og Ontario Hydro)
• Schweiz (myndigheder, VTZ og WBCSD)
• England (British Petroleum og Delphi International)
• USA (Chevron)

Elkrafts deltagelse koordineres med de danske myndigheder. De danske myndigheder overvejer p.t. om de vil deltage i fonden. Hensigten med arbejdsgruppen er at skabe grundlag for en fælles fond for investeringer i projekter, som bidrager til CO₂-reduktioner, der kan overføres til deltagerne i form af CO₂-beviser.

Typiske Joint Implementation projekter kan for eksempel være kraftvarme, biomasse, geotermi, vindmøller og energibesparelser. Alle reduktioner vil blive certificeret og verificeret af uvildige institutioner som f.eks. Norsk Veritas. Der etableres en investeringskomite med tre deltagere fra myndighederne og to fra selskaberne, som skal beslutte de konkrete projekter ud fra en fastlagt strategi. Myndighederne har en bestemmende indflydelse.

Planen er at fonden etableres med en samlet kapital på 700-800 mio. kr. Hermed vil den samlede investeringsmulighed i projekter kunne være op til 7-8 mia. kr., hvis miljøbidraget for eksempel andrager 10% af investeringen i projekterne, dvs. fondens indskud i projekterne svarer alene til additionelle omkostning, f.eks. hvis et produktionsanlæg baseres på kraftvarme i stedet for kondens.

Perspektiverne ved at deltage i fonden er bl.a. at

• præge de internationale regler for Joint Implementation.
• medvirke til at udforme en investeringsstrategi for Joint Implementation
• få plads i investeringskomiteen og medvirke til at beslutte de projekter, der skal gennemføres.
• opnå praktiske erfaringer og bidrage til, at de endelige regler for JI får høj troværdighed.
• udveksle erfaringerne fra pilotfasen for Joint Implementation i Østersøområdet

Det er planen, at PCF bliver etableret primo år 2000. Flere myndigheder har allerede meddelt at de vil indgå i fonden.

Omsættelige kvoter i et nordisk perspektiv

Det har været drøftet som en mulighed at indføre omsættelige kvoter indenfor Norden alene. Det vurderes, at det i givet fald kan det få en række uheldige konsekvenser.

Det forventes at nordiske aktører i elmarkedet vil udskyde investeringer i miljøforbedringer, i forventningen til at CO₂ skyggeprisen falder når der indføres et regionalt/globalt system for CO₂-handel inden år 2008-2012. Alternativt vil aktørerne alene satse på CDM projekter. Handel med CO₂ kvoter i Norden vil derfor mest være relevant for myndighederne.

Hvis et nordisk marked for omsættelige CO₂ kvoter får indflydelse på elproduktionsomkostningerne vil elimporten fra lande som Tyskland og Polen stige og CO₂-emissionerne i regionen vil stige, jvnf. den tidligere diskussion (typisk elvirkningsgrad i Polen er 25-35% og i Norden 38-48%). Da Danmark, som det eneste land i Østersøområdet, p.t. har indført CO₂ mål for elsektoren, vil elimporten ikke fremskynde investeringer i CO₂ reduktioner i f.eks. Tyskland og Polen.

Hvis problemet med elimport fra lande udenfor Norden "klares" med særlige tariffer (fodnote 5) på elforbindelserne, vil det fremme relativt dyrere løsninger i Norden, og i det lange løb blive en dyrere løsning end hvis der startes med et regionalt CO₂ marked, hvor CO₂ prisen fra starten er nærmere en global markedspris for CO₂ reduktioner. Der kan måske også være risiko for spekulation i sammenhængen mellem et marked for omsættelige kvoter i Norden og et marked for grønne beviser i EU. Der gennemføres p.t. en række projekter som fokuserer på sammenhængen mellem JI, CDM, alm. kvotehandel og et marked for grønne beviser.

Sammenfatning

Joint Implementation isoleret set i Norden skønnes kun at give en lille miljøfordel - forskellene er for små og det vil give problemer både før og efter JI-området udvides geografisk og problemer i forhold til CDM projekter. Elselskaber vil vente med at investere i JI projekter, indtil markedsprisen nærmer sig et globalt niveau. Der gives mange bud på en sandsynlig fremtidig global markedspris for CO₂ men det synes realistisk at prisen i en årrække vil ligge i området fra 20-50 kr/ton CO₂. Ifølge flere studier er niveauet væsentligt højere i de nordiske lande, dvs. i området fra 200-700 kr/ton CO₂. Det er klart, at elsektoren vil være tilbageholdende med at investere i JI projekter eller handle kvoter indenfor norden, hvis der senere gives mulighed for at investere i projekter, som giver CO₂ reduktioner til en væsentlig lavere pris.

Joint Implementation i Østersøområdet kan give en stor miljøforbedring - store forskelle og stort potentiale for miljøforbedringer - små problemer når JI bliver global. Incitamenterne for elsektoren til at investere i JI projekter i østersøregionen er klart større end i norden. Det vil imidlertid være en stor udfordring at skabe incitamenter til elsektoren i de lande som p.t. ikke har særlige CO₂ -kvoter eller anden CO₂ regulering for elsektoren. Der arbejdes på forskellige modeller. Man kunne f.eks. forestille sig at myndighederne påtager sig en del af risikoen for at den erhvervede CO₂ kvote senere vil have international værdi, dvs. at den kan anvendes til at opskrive egen kvote eller videresælges. En anden model kunne bygge på at de enkelte lande hvert år køber den nødvendige CO₂ mængde fra markedet for at overholde en national målsætning frem til år 2008/2012. Sælgerne kunne da være elselskaber og andre som har opnået CO₂ reduktioner fra bl.a. JI-pilotfasen.

De nordiske lande bør have et fælles ansvar for en miljørigtig udvikling i de baltiske lande, herunder med vedvarende energi, kraftvarme og energibesparelser. For at fastholde JI-projekter i Østersøområdet kan det vise sig nødvendigt at etablere en fond som dækker forskellene i CO₂ omkostningerne for projekter i Østersøområdet og CDM projekter i udviklingslandene, såfremt der politisk ønskes en hurtig udvikling i Østersøregionen. En miljørigtig udviklingen vil blive fremmet med en pilotfase for Joint Implementation i Østersøområdet. Potentialet for miljørigtige investeringer i Østersøområdet er stort og JI pilotfasen vil fremme disse projekter og begrænse risikoen for miljødumpning mellem landene.

De nordiske lande kan via pilotfasen sikre sig større indflydelse på de globale regler for Joint Implementation, hvis man sammen aktivt anvender erfaringerne i de globale drøftelser og initiativer, såsom Prototype Carbon Fund.

Fodnoter:
1) Systemanalyser bl.a. i Nordels Produktionsgruppe, 1999
2) For yderligere information om BALTREL: www.baltrel.com
3) For yderligere information om Baltisk Ring Studiet som blev afsluttet i 1998 www.balticring.com
4) For yderligere information om Nordel: www.nordel.org
5) Andre forhold mht. reciprocitet mellem landene kan berettige særlige tariffer på elforbindelserne i en overgangsperiode mellem de nordiske lande og landene udenfor norden.

[Tilbage til indholdsfortegnelsen]